Solia Screen
En screen er i princippet et udvendigt rullegardin, der består af halvrund dækkasse, dug, sideprofiler og bundskinne.
Screens har en enkel og prismæssigt konkurrencedygtig konstruktion, som kan anvendes ved alle facadeorienteringer. Med sine smalle profiler og kompakte design er screens let at passe ind i alle typer vindueskonstruktioner, og dermed også i eksisterende byggerier.
Screen-dugen er transparent. Det giver mulighed for at bevare den visuelle kontakt til omgivelserne når solafskærmningen er i funktion.
Screens er den type afskærmning, der påvirker bygningens udseende mindst.